|
|  |



Varer kan ikke afhentes, men bringes ud til alle brofaste dele af Danmark. Chaufføren vil, om muligt, opfylde dine ønsker til stedet for selve aftipningen. Er der en placering, der passer dig bedst, så kan du skrive dit ønske i kommentarfeltet, f.eks.: Tip varen af i indkørslen, længst inde. Kommentarfeltet vil du møde undervejs i din bestilling.
Har du behov for aflæsning med grab, så kan det, mod et tillæg, lade sig gøre ved levering af alle de gængse varetyper. Du finder tilvalgsmuligheden ved de pågældende varer.
Generelt sker vareleveringen primært med ladvogn. Dog leveres hovedparten under Specialvarer med Danske Fragtmænd. For at fragtbilen kan komme helt frem til leveringsadressen, så skal tilgangsvejen være kørefast, være 3 meter bred og have 3,70 meters frihøjde - uden lavthængende el-ledninger eller nedhængende træer. Er det umuligt for vognmanden eller fragtmanden at foretage en forsvarlig aflæsning på adressen, tages det bestilte med retur. Du kan da efterfølgende få varen leveret igen efter nærmere aftale, men der vil naturligvis skulle påregnes en leveringsomkostning for den ekstra kørsel.
Ansvaret for det leverede overgår til til dig som kunde, når varen er aflæsset på adressen. Du har også ansvaret for eventuel lovmæssig afmærkning, hvis det leverede er på offentlig vej. Hvad loven siger, kan du læse mere om ved at klikke på emnet øverst oppe, yderst til højre på denne hjemmeside.
|
|